Manifestationsvalg - hvad betyder vore valg?

Gennem manifestationsvalg former vi vore liv

Hvis vi ikke træffer bevidste valg, er vi ubevidst i gang med at genskabe fortiden.

Manifestationsvalg: Et valg, som leder os tættere på - eller længere væk fra - vores manifestation. Er funderet i kropslig visdom, selvkærlighed og værdighed.

For at skabe noget andet end dét, vi altid har haft, må vi gøre noget andet end dét, vi altid har gjort, og her bliver vores beslutningsproces aktuel.

Valg er et stærkt manifestationsværktøj. Med vore valg fylder vi vore liv. Valg former vejen til vore manifestationer, og derfor kan vi med fordel træffe dem med bevidsthed - dvs. at vi ikke vælger ud fra en traumebaseret indkodning med rod i frygt, men på baggrund af en dans mellem vores indre autoritet (den finder du på din Human Design Bodygraph) og vores bevidsthed.

Ofte opstår valg, som inviterer os til enten at forblive i den famøse komfortzone og måske ligefrem holde os selv små - eller som inviterer os til at ære vores værdighed og strække os en kende ud af komfortzonen. Alle valg har konsekvenser - også de, som er helt og aldeles korrekte for os. Det er blot lettest at acceptere de konsekvenser som opstår, når vi har valgt os selv til.

Når vi træffer valg med sindet, forvilder vi os ofte væk fra det selvkærlige. Da kreerer vi luftkasteller, som vores kropslige visdom ikke har mulighed for at bakke op om. Træffer vi derimod valg funderet i vores kropslige intelligens, sikrer vi, at hele vores system er onboard med valget. Ligesom en rytter ikke kan stille meget op uden sin hest, kan sindet ikke skabe dét, som kroppen ikke er med på.

Med manifestationsvalg opstår muligheden for enten at a) vokse og komme nærmere manifestationen eller b) træde vande.

Når vi vælger kun at tage imod vore ønskede manifestationer eller noget endnu bedre, undgår vi at fylde pladsen op med noget, som ikke er korrekt for os. Valg truffet ud fra en mangeltilstand (lavt selvværd) spærrer for, at vi kan skabe og tiltrække den egentlige manifestation.

Vore valg må reflektere vore værdier, vores selvkærlighed og føre os nærmere manifestationen, snarere end bort fra den.

Selvom vore valg spiller en afgørende rolle udi bevidst manifestation, er der ikke nogle forkerte valg. Vi vælger, som vi gør af en grund. Måske ved vi ikke, at vi rent faktisk har et valg; eller vi har brug for endnu en udviklingsportal for at øge vores selvkærlighed gennem modstand.

Vi får læring og vækst med på vejen uanset hvad. Alligevel kan dét at vælge bevidst - forankret i kroppens visdom - med blik for om vi kommer tættere på eller længere fra vores manifestation, være én af de allervigtigste spilleregler udi intentionel skabelse.

Det er aldrig for sent; vi har aldrig mistet muligheden for at skabe dét, vi gerne vil skabe - og vi får vigtig læring med uanset hvad.

Valg væk fra manifestationen:

  • Kun motiveret af penge, prestige + magt

  • Røde flag (vores nervesystem opfanger information, som sindet er blindt for)

  • Vi kan inderst inde mærke, vi går på kompromis med os selv

  • Det er ikke dét, vi har kaldt ind eller noget endnu bedre

  • Vi holder vores energi lille

  • Vi bliver ikke set for den, vi virkelig er

  • Baseret på et egoønske = lavt selvværd

Valg hen imod manifestationen:

  • Motiveret af at udleve vores autentiske selv + vision

  • En oplevelse af, at alt er, som det skal være

  • Vores værdighed æres

  • Vi skal gro vores selvværd lidt, men vi ved, vi har ret til det

  • Det er i tråd med manifestationen eller et trin op ad manifestationstrappen

  • Vores energi holdes stor og kan vokse endnu mere

  • Vi kan frit udfolde os og gro vore powerball

  • Baseret på en autentisk vision, inspiration

Vi mennesker er motiverede af at gøre dét, som er bedst for os, eller som vi på én eller anden måde får noget udad. Valg, som leder til en fastholdelse af noget, vi ikke trives i, har også som regel et formål. Ofte er det her en automatiseret reaktion baseret på vane, frygt eller traumeindkodninger (og ikke et egentligt valg), som på et ubevidst plan er funderet i en drivkraft imod at hele sår og forløse gamle traumer.

Hvis du ønsker terapeutisk, traumeinformeret støtte og en guide udi kropsforankret manifestation, ser jeg frem til at tage imod dig i min praksis online, til en fysisk session eller på et retreat hos Center for Embodied Manifestation i Skåne.

Forrige
Forrige

Fugleperspektivet: Mulighedernes magi i Embodied Manifestation

Næste
Næste

Heksesåret: Frygter du også at træde frem i din personlige kraft?