Bevidsthedens rolle i Embodied Manifestation

Bevidsthed er en vigtig nøgle udi Embodied Manifestation, da det er gennem det bevidste sind, at vi dirigerer vores skaberkraft; vores kreativitet.

Bevidsthedens rolle i Embodied Manifestation

Bevidstheden kan sammenlignes med rytteren på en hest, hvor hesten er underbevidstheden. Sådan er deres indbyrdes forhold. Underbevidstheden leverer hestekræfterne, og rytteren dirigerer hestens fremdrift.

Den bevidste hjerne er kreativ. Den kan tage aktivt stilling, vurdere og problemløse. Det er med vores bevidsthed at vi beslutter os for at omprogrammere underbevidstheden, at transformere traumer og læne os ind i kroppens visdom.

Bevidsthed er på mange måder barren for vores trivsel. Jo større bevidsthed vi har om vore egne mønstre, jo lettere bliver det for os at ændre dem, så vi kan manifestere (læs: skabe intentionelt) det liv, som selvkærligt ærer vores autenticitet.

Bevidsthed kan næres og ekspanderes med kærlig opmærksomhed og frygt er altid en vejviser til øget bevidsthed. Jo mere vi øger vores bevidsthed, jo mere agens får vi i vore liv.


Når vi øger bevidstheden:

1. Tillader vi os selv at være nysgerrige på egne følelser + tankemønstre.

Nysgerrighed er helt fantastisk at bruge som en aktiv praksis til at øge vores bevidsthed. Med nysgerrighed er vi åbne, ikke forudindtagede. Vi er fleksible og giver plads til ekspansion. Når vi tænker på nysgerrig vis i stedet for på dømmende vis, er det et sikkert tegn på at vores bevidsthed er ekspanderet. Når vi øger vores bevidsthed, bliver det også klart for os, om/hvor vi er blevet afhængige af vores egen kropslige hormonfabrik - vores stressrespons.


2. Transformerer vi offerfølelser om til relations-, værens- og handlekompetencer.

Når vi er i indtager en offerrolle, skærmer vi os selv fra virkelig at blive set, og vi undgår at tage ansvar for vort liv. Offerrollen er ikke en holdbar løsning, men en indstilling, som er velkendt for os alle. Her kan du læse mere om offerrollen.


3. Tør vi gennemleve nervesystemets abstinenser efter kaos, drama, skam, lidelse, frygt, panik, skyld - alt adrenalininducerende.

Kender du termen adrenalinjunkie? Den er blevet til fordi, adrenalin er, ja, vanedannende. Adrenalin skabes, når vi er bange, stressede, oprørte etc. Nervesystemets afhængighed af adrenalininducerende kaos kan ligge til grund for megen lidelse i vore liv.

Denne afhængighed kan også ofte ligge til grund for, at mange hjemvendte soldater er dragede mod at komme tilbage til urolige knudepunkter. De har vænnet sig til så store mængder adrenalin, at de ikke længere kan mærke sig selv i en “almindelig” hverdag. Mange, som har oparbejdet en vis normalitet omkring at befinde sig i ekstern kaos kan have nervesystemer, som er afhængige af adrenalin på baggrund af en opvækst, de har opfattet som en form for krigszone.

Jeg plejer at kalde det, at nervesystemets øverste grænse/termostat er blevet hævet; det har på et tidspunkt skullet overarbejde så meget, at det ikke af sig selv finder sit naturlige leje igen. Udover lavt selvværd er stressabstinenser også ofte grunden til, at vi kan vende tilbage til den samme type ufrugtbare situationer/relationer igen og igen.


4. Ser vi, at på bundlinjen af alle følelsesmæssige triggers ligger en frygt for ikke at kunne være sit autentiske selv og blive elsket for det

Når vi har bevidsthed om, at grundtemaet for de fleste emotionelle triggers er, at vi frygter, at vi ikke er værd at elske/er bange for, at vi er uværdige til kærlighed, bliver det så meget desto lettere for os at integrere triggers. Nøglen er bevidsthed og at igennem bevidsthed særligt anvende kroppen som nøgle for frigivelse, rekalibrering og ressourceaktivering.


5. Kommer vi tilbage til omsorg for os selv hver gang, vi glemmer det.

Der findes ingen fejl. Kun muligheder for læring. Udvikling. Og at vokse. Hvordan ville vi leve resten af vore liv, hvis vi indså, at vi aldrig havde lavet en eneste fejl? Og at vi ikke heller i fremtiden ville kunne begå en eneste fejl? Der findes ingen fejl, kun erfaringer.

Alle hændelser er invitationer. Invitationer til at kropsliggøre vor guddommelige natur. Invitationer til at skinne vores autentiske lys. Der er altid, altid en mulighed for læring og ekspansion, som leder til et højere selvværd.


6. Fokuserer vi på nærvær og nuet.

Nærvær indebærer at vi kommer til stede i nuet. Vi er nærværende, når vi bruger vore sanser og er bevidst observerende uden at dømme, men blot noterer os indtrykkene fra vores eget indre miljø + det eksterne miljø. Når vi kommer til stede i nuet gennem nærvær, øger vi vores bevidsthed betydeligt. Jo større vores bevidsthed er, jo lettere for os er det at manifestere bevidst, da det som bekendt er bevidstheden, som dirigerer vores skaberkraft. Det er bevidstheden, der er former drømmene.

Bevidstheden er nøglen, som åbner alle udviklingsportalerne. (Udviklingsportaler er de udfordringer, vi støder på igennem livet.) Uden bevidsthed får vi ikke et fornyet perspektiv. Uden bevidsthed hæver vi os ikke over situationen på fysisk 3D plan - vi ser ikke mønstre, symbolik og energi. Uden bevidsthed har vi ikke mulighed for at dirigere vores kreativitet og dermed vore manifestationer intentionelt.

Bevidsthed kan trænes og udvikles. At øge bevidstheden fordrer, at vi arbejder kropsligt med hengemt, følelsesmæssigt materiale i kroppen og træner vores evner til at observere vore egne mønstre og reaktioner - og stille spørgsmålstegn ved dem.

Alle mennesker har bevidsthed. Den er vores gave - vores frø at vande.

Forrige
Forrige

Manifestationstrappen

Næste
Næste

Hvad er forskellen på manifestation og ønsketænkning?