Hvorfor har manifestation ikke noget med positive følelser at gøre?

I mange manifestationstilgange er der en tendens til at fokusere på ‘positive følelser’ og ‘positive tanker’ som en forudsætning for manifestation. Dette kan skabe en oplevelse af pres eller utilstrækkelighed, når vi ikke er i stand til at opretholde en konstant tilstand af positivitet. Det kan også føre til en undertrykkelse af vores autentiske følelser og en fornægtelse af vores menneskelige erfaring.

Hvorfor har manifestation ikke noget med positive følelser at gøre?

Der er mange myter forbundet med manifestation. Bl.a. at vi skal tænke positivt for at manifestere, at vi skal føle positive følelser og vibrere i en høj frekvens - og mange andre myter og forestillinger i den dur. Jeg ved ikke med dig, men for mig lyder dette lidt uhyggeligt på Stepford Wives-måden. At være menneske indebærer at føle alle grundfølelser - vrede, frygt, ked-af-det-hed, skam, glæde, væmmelse, og lyst - og dertil de mange lag af stemninger og emotioner, som et menneskeliv beriger os med. Når vi føler os pressede til at have en 'høj vibration,' tillader vi ikke os selv at være mennesker med alt, hvad den menneskelige oplevelse indebærer af følelser, skygger, dyk og stigninger. En 'autentisk vibration' (aka at ære + kropsliggøre vores autentiske selv) er derimod selvkærlig - og et kraftfuldt sted at manifestere fra.

Følelsers betydning i manifestation

Vi kan ikke afskære os fra følelser, (der findes hverken positive eller negative følelser og alle følelser har et formål) og et forsøg på at undertrykke følelser såsom vrede, ked-af-det-hed, utryghed eller jalousi gør os ikke mere “magnetiske”, tværtimod kan undertrykkelsen af følelser skabe mistrivsel, påvirke vores selvværd og belaste vores helbred. Følelser er til for at blive følt. Følelser skal ikke heles. De er hele. Følelser skal ikke udvikles. De er udviklede. Følelser er energi, biokemi.

Det er ved at lytte til vores følelser, at vi kan få en dybere forståelse for os selv og vores behov.

Noget af det mest smertefulde, vi mennesker gør ved os selv (og hinanden) er at dømme, frygte og fortrænge vore følelser. Følelser vil ikke fortrænges eller dømmes. De vil have et møde. Vores følelsesmæssige bevidsthed gør os i stand til at opleve fællesskab og samhørighed, og vi oplever samhørighed igennem vores følelser. Vi har dem for at være i kontakt med hinanden, for at skabe møder og for at navigere i en social kontekst. De tillader os at opleve andre + verden dybt og processere det oplevede og omforme erfaringer til visdom gennem følelsesmæssig bevidsthed.


Intet kan fjerne os mere fra vores autentiske væren end “good vibes only”-princippet og således at føre indre domme omkring kvaliteten af vores egen ‘vibration’ (som ofte bruges som et udtryk for vores emotionelle tilstand.) Budskabet omkring prioritering af høj vibration og energifrekvens sender en besked om, at vi ikke gør det godt nok som mennesker (eller ligefrem ikke er gode nok), hvis vi ikke er evigt glade, ser gaven i alle scenarier med det samme og er lette og ubesværede døgnet rundt.

At være menneske indebærer en lang række følelsesmæssige oplevelser, som ingen af os kommer uden om, og som faktisk beriger vores menneskelige eksistens med et væld af nuancer. Smerte, frustration, skuffelse, tvivl, usikkerhed osv. klassificeres ikke nødvendigvis som ‘high vibe’, men er uundgåelige - og uundværlige - aspekter af den menneskelige oplevelsespalette. Nægter vi at omfavne disse følelser og kontrasterne ved at være menneske, benægter vi vores egen menneskelighed.

Og intet er egentlig mere ‘low vibe’ end en reduktiv tilgang til vores menneskelige væren.

Den autentiske væren opstår, når vi er med dét, vi mærker og elsker os selv igennem det. Når vi favner hele vores menneskelighed - lyset og skyggerne og alle de grå nuancer. Det lette og det tunge. Det hele. Da bliver vi alkymister, som kan skabe guld ud af vore sjæles mørke nætter. Ingen energi eller “frekvens” er mere potent at forme vore liv - eller manifestere - fra end vores autentiske selv.

Når vi oplever os udfordrede på vores autenticitet, er det ofte fordi, vi ikke føler os trygge og/eller bærer på uforløst smerte. Begge dele kræver omsorg - ikke selvbebrejdelse eller andre menneskers domme. Så i stedet for at fokusere på at opnå en bestemt vibration eller opleve konstante, positive følelser, opfordres vi i Embodied Manifestation til at være nærværende med vores følelser og behov og anerkende, at følelser er en værdifuld kilde til information og vejledning, ligesom de vitterligt bringer farve til livet og gør det værd at leve. Når vi omfavner vores følelser, kan vi skabe en dybere forbindelse til vores autentiske selv, opnå større trivsel og forme vores liv på en måde, som er i overensstemmelse med vores autentiske selv.

Manifestation! Men gør det traumeinformeret, kropsorienteret og jordnært. Gør det ‘EMBODIED.’

Embodied Manifestation handler ikke om at ønske sig noget og forvente, at det magisk vil dukke op. Snarere er Embodied Manifestation både en terapeutisk praksis og en tilgang til manifestation. Når vi rydder op i vores indre verden, påvirker det direkte vores ydre verden.

Embodied Manifestation handler ikke om at fornægte virkeligheden eller at undgå at forholde os til den virkelige verden, men om at bringe vores indre og ydre i overensstemmelse for at skabe og forme et selvkærligt liv, som afspejler og understøtter vores autentiske selv, kerneværdier, passion og selvkærlige vision.

'Embodied'-delen af Embodied Manifestation henviser til den traumeinformerede, kropsterapeutiske forståelse for, at vores kroppe bærer vores indre kompas, vores hengemte traumestof og vores ressourcer og kan guide os imod det liv, de mennesker og de sammenhænge, som er oprigtigt givende for os. Ved at arbejde med kroppen og underbevidstheden - og de stagnerede og fikserede mønstre de rummer - kan vi transformere traumer, frigøre ressourcer og skabe personlig frihed og dermed frihed til at manifestere intentionelt. Embodied Manifestation handler om at opnå selvforståelse, øge vores selvværd og at kultivere en dybere kropsbevidsthed, så vi kan forstå og ære kroppens signaler og øge vores nervesystems fleksibilitet og rummelighed. Dermed kan vi træde ind i vores 2.0 identitet.

I hjertet af Embodied Manifestation ligger en dedikation til at leve et intentionelt liv, at styrke personlig vækst og at opnå en dyb og solid kropslig forankring. Det drejer sig om at læne sig ind i kroppens visdom, ære vores autentiske selv og tillade livet at forandre os igennem udviklingsportaler.

Selvom du måske er usikker på selve konceptet 'manifestation', er der stadig berigelse at finde i de dele af denne praksis, der fremmer personlig vækst, traumetransformation og selvforståelse. Embodied Manifestation er ikke bare en manifestationsteknik, men en livsstil, der tager højde for hele vores væren og tilskynder til en dybere forståelse - og kropsliggørelse - af vores egen kraft og potentiale.

Et selvkærligt liv er vores alles menneskeret - og det er dét Embodied Manifestation er til for.

Hvis du ønsker terapeutisk, traumeinformeret støtte og en guide udi kropsforankret manifestation, ser jeg frem til at tage imod dig i min praksis online, til en fysisk session eller på et retreat hos Center for Embodied Manifestation i Skåne.

Forrige
Forrige

Hvordan øger jeg mit selvværd?

Næste
Næste

Hvad er et traumeloop, og hvordan influerer traumeloops vores manifestationer?