En online terapisession

En online session tager ca. to timer og består af terapeutisk samtale, kropsterapeutiske øvelser og/eller hypnoterapi mm. Du støttes i at øge kropskontakten, hæve selvværdet og åbne dig for selvkærligheden, så du kan opleve dig fri til at være dit mest autentiske selv. Online sessioner møder dig lige dér, hvor du er, uden at du er nødt til at troppe op i min praksis. Kontakten til dig selv øves gennem den kropsterapeutiske tilgang, ligesom du opnår nye og mere selvkærlige perspektiver.

I sessionen assisteres du i at:

  • Øge dit selvværd, styrke din selvkærlighed, finde accept, opleve fornyet livsglæde, mod og inspiration.

  • Opdage hvor du holder kærlighed tilbage fra dig selv - og holder dig selv lille - så du kan gå igennem udviklingsportaler, bryde dit eget glasloft og aktivere dine ressourcer.

  • Skabe nervesystemsrummelighed og bevidsthed til selvkærlige valg - frem for automatiseret adfærd - inkl. nye handlemåder både kropsligt, psykisk og socialt.

  • Opnå dyb kontakt til dig selv og dermed evne at skabe samme dybe kontakt med menneskene i dit liv.

  • Nære og støtte nervesystemet, det endokrine system, fordøjelsessystemet og immunforsvaret til optimal funktion og aktivere kroppens selvhelende egenskaber.

  • Gå gennem de udviklingsportaler - fysiske, som psykiske - du endnu ikke er gået igennem.

  • Forstå din krops sprog og læne dig ind i dens visdom.

  • Integrere skygger, triggers og transformere gamle sår.

  • Træffe valg, der støtter dig i at forme dit mest selvkærlige liv.

Online sessioner foregår over Zoom. Med din accept foretrækker jeg at kende dit Human Design, hvorfor der ved booking er et frivilligt spørgsmål ang. din fødselsdata.

Enkeltvise terapeutiske sessioner i Embodied Manifestation

En Embodied Manifestation terapisession med Luca Sofia inkluderer typisk terapeutisk samtale, kropsterapi, kropsøvelser, hypnoterapi mm.

Sessionen foregår online eller fysisk på Center for Embodied Manifestation nær Malmö (en halv time fra København) alt efter dine præferencer.

Embodied Manifestation terapi er Luca Sofias terapeutiske metode, som er udsprunget fra psykomotorisk terapi, hypnoterapi, energipsykologi, Bodynamic (kroppsykoterapi), Human Design mm. Det er en holistisk terapiform med øje for krop og psyke som en helhed. Ingen sessioner ser ens ud, da vi tager udgangspunkt i din unikke væren og situation.

Du kan vælge imellem en online session (Zoom) og en fysisk session, som foregår på Center for Embodied Manifestation.

2 timer, 2000 kr

1,5 timer, 1800 kr


En terapisession med fysisk fremmøde

En fysisk session tager ca. to timer og består af terapeutisk samtale, kropsterapi & øvelser og/eller hypnoterapi mm. Du støttes i at øge kropskontakten, hæve selvværdet og åbne dig for selvkærligheden, så du kan opleve dig fri til at være dit mest autentiske selv.

I sessionen assisteres du i at:

  • Øge dit selvværd, styrke din selvkærlighed, finde accept, opleve fornyet livsglæde, mod og inspiration.

  • Opdage hvor du holder kærlighed tilbage fra dig selv - og holder dig selv lille - så du kan gå igennem udviklingsportaler, bryde dit eget glasloft og aktivere dine ressourcer.

  • Skabe rum og plads til valg - frem for automatiseret adfærd - inkl. nye handlemåder både kropsligt, psykisk og socialt.

  • Opnå dyb kontakt til dig selv og dermed evne at skabe samme dybe kontakt med menneskene i dit liv.

  • Nære og støtte nervesystemet, det endokrine system, fordøjelsessystemet og immunforsvaret til optimal funktion og aktivere kroppens selvhelende egenskaber.

  • Gå gennem de udviklingsportaler - fysiske, som psykiske - du endnu ikke er gået igennem.

  • Forstå din krops sprog og læne dig ind i dens visdom.

  • Integrere skygger, triggers og transformere gamle sår.

  • Træffe valg, der støtter dig i at forme dit mest selvkærlige liv.

De fysiske sessioner foregår på Center for Embodied Manifestation. Med din accept foretrækker jeg at kende dit Human Design, hvorfor der ved booking er et frivilligt spørgsmål ang. din fødselsdata.

2 timer, 2000 kr.

Klienter siger om enkeltvise sessioner:

“Jeg har brugt de øvelser du lærte mig, hver gang en trigger er ved at sætte sig. Det har været givtigt uanset årsagen. Der har været gange hvor jeg har tænkt at “den her øvelse passer ikke på den her situation” eksempelvis at optage mit space/ aka powerpuff pige-øvelsen) og jeg har gjort det alligevel, i mangel på redskaber til at komme ud af en følelse. Og det har virkelig hjulpet!


Jeg har konkluderet at jeg i dette tilfælde må opgive at tænke mig frem til med hovedet hvad øvelsen præcist gør, og istedet bare lade kroppen vide hvad den ved. Og jeg erkender langsomt at hovedet ikke altid kan begribe, hvad der foregår kropsligt, og det er en meget spændende idé om en tilstand, som jeg håber jeg har kropslig forstand til at dykke mere ned i.

Her, i vores sommerferie har der været rigelig med situationer der har kunnet trigge mig, og som jeg normalt ville bruge flere dage på at gruble og forsøge at “bearbejde” med tankerne, og være vred over. Det er som om den der klamme, altopslugende, og vrede knude i maven, ikke er lige så vred længere. Jeg har stået i oplevelser med mennesker som jeg før havde meget svært ved at sige fra overfor, forstået på den måde at jeg bagefter kunne gruble længe over om min ret til at sige fra, og var det nu rimeligt og hvad synes personen om mig nu. Eller måske ikke have sagt fra i situationen fordi jeg før, som oftest, har fravalgt det, fordi jeg ikke har tilladt mig selv det i situationen, og i stedet valgt at “bevare” den aktuelle “gode” stemning, ved at forsøge at bevare den andens “intakthed” samtidig med at min egen “intakthed” gik lidt mere i stykker.

Og jeg har som oftest husket at give min lille indre pige kærlighed, taget hende ud af hjertehulen og visualiseret hvordan jeg holder hende og altid vil være der. Det rører mig stadig enormt meget. Det rører mig også at kunne gå tilbage og give så meget kærlighed til hende, og samtidig blive bevidst om at denne kærlighed og omsorg var ikke-eksisterende i min opvækst, at mine forældre ikke evnede kærlighed og varme til sine børn, eller til sig selv. Og blive taknemmelig over at jeg på trods, evner og altid har evnet at vise mine egne børn kærlighed, omsorg og varme ❤️
Når jeg går i seng i nat, vil jeg afsætte tiden op til jeg falder i søvn, til at besøge hende og holde hende ❤️

Jeg har samtidig en oplevelse ift. mine nære relationer, af at “hvis det skal skille os ad, så må det være sådan” uden at blive helt knust indeni, for jeg forlader mig jo ikke ❤️

Jeg skal også huske at fortælle en flygtig oplevelse jeg havde, et par dage (måske dagen efter, eller dagen efter igen) efter behandlingen. Jeg var lige ved at vågne i vores soveværelse, og havde i min halvvågne tilstand, en fornemmelse af, at i rummet ved siden af, stue/køkken, var alt muligt; mulighedernes rum. Det føltes lidt ligesom når man har deja-vu, ikke at jeg havde en følelse af at have stået der før, det var bare det der flygtige glimt som deja vu føles som, som er væk igen, inden man kan nå at begribe det. At når jeg gik derud, var mellemrummet mellem mig og universet/manifestationer/ophørt, og alt var lige dér, det som jeg satte mig for, var virkelighed og ved at ske, og det gav mig stor glæde indeni. Hvis du har set A Christmas Carol (jeg elsker den animerede version hvor Jim Carrey lægger stemme, og måske også mimik, til Ebeneezer Scrooge) hvor Ebeneezer bliver vist alle spøgelserne som omgav ham, som før var usynlige. Den oplevelse, bare uden det visuelle, (og uden det tunge og pinefulde som scenen indeholder) mere som en kropslig forankret følelse i brystet, kan jeg bedst bruge til at beskrive oplevelsen med.

Jeg glæder mig til næste behandling, og tak for denne ❤️🙏“

— Anonym klient, fysisk session

“Vores session lettede virkelig mit hjerte og bare den sidste uge, er jeg begyndt at mærke mig selv på en helt ny måde og kan gå ad nogen andre stier! 🌌

Helt uventet, for det er virkelig sjældent, jeg oplever at blive set “ind i” af andre mennesker på den måde — at nogen faktisk kan bypass’e mit intellektuelle system og skabe en forandring! ❤️

TAK! ❤️❤️

Det er jordens varmeste anbefaling, den session var så vild for mig!! 🥰❤️

Du har helt særlige evner og alle fortjener at få del i dine gaver 🌠”

— Alexandra, online session

“Jeg vil bare lige fortælle dig, jeg har haft verdens dejligste dag fyldt med positive tanker, en afslappethed og hvilen i mig selv. Mit tempo er blevet betydeligt langsommere og tankerne kører ikke rundt i mit hoved. Det er SÅ dejligt! Jeg tog hjem i går i en helt afstresset tilstand, det var så mærkeligt, men meget fascinerende på én og samme tid. Det er lige før, det er ubeskriveligt. Jeg er dig SÅ taknemmelig, du gjorde noget magisk i går, og jeg kan ikke takke dig nok. Jeg vil rigtig gerne komme hos dig igen, du er virkelig en engel. Tusind tak fordi du hjalp mig, og fordi du er dig!

Luca Sofia, jeg vil takke dig for det, du har gjort for mig. Jeg er aldrig blevet så bevidst om min egen krop og de signaler den sender mig, som efter terapien hos dig. Det var så rart at kunne fortælle højt om mine udfordringer. Det er ikke sidste gang jeg rækker hånden ud til dig. Min krop og mit sind elsker mig for det.”

Rima, fysisk session

“Jeg kom til Luca Sofia med et sind fyldt af kaotiske tanker omkring kærlighed. I sessionen fik vi fat i en masse ting, som jeg under tiden i selve sessionen ikke rigtigt kunne hitte rede i om gav mening eller gjorde en forskel. Jeg var egentlig ikke grundlæggende i tvivl om, at behandlingen virkede, jeg kunne bare ikke sætte en finger på, hvad det var, der løsnede sig.

Det fandt jeg ud af en uges tid senere, hvor det slog mig, at tanken om min ekskæreste var forduftet. Før behandlingen figurerede han for mit indre som en ongoing film, der hele tiden tog min opmærksomhed.

I dag, kort tid efter, er jeg stadig sammen med hans lillesøster, som er min bedste veninde, uden at så meget som tænke på, at han eksisterer - og kommer til tider til at grine, når hun gør noget, der minder mig om ham. Det er en kæmpe frihed for mig, som siden jeg var 16 år (i dag er jeg 26) har haft fyre i hovedet - og særligt mine ekskærester.

Kram”

Freja, fysisk session