Gratis materiale
Her finder du gratis ressourcer, som støtter dig i at komme tættere på dig selv, regulere dit nervesystem og skabe mere kærlig egenkontakt i din hverdag.
Materialet er skabt til dig, der længes efter at forstå dig selv dybere, transformere gamle mønstre og tage de første skridt ind i et mere selvkærligt, frit og autentisk liv.
Du kan bruge ressourcerne som små indgange til mit univers og som støtte, når du har brug for ro, klarhed, inspiration eller en kærlig påmindelse om, at forandring ikke kun sker gennem forståelse, men også gennem kroppen, underbevidstheden og den måde, du møder dig selv på indefra.
Kærlige hilsner,
Luca Sofia
Nervesystemsregulering
✳︎
Selvkærlighed
✳︎
Egenkontakt
✳︎
Selvværd
✳︎
Frihed indefra
✳︎
Nervesystemsregulering ✳︎ Selvkærlighed ✳︎ Egenkontakt ✳︎ Selvværd ✳︎ Frihed indefra ✳︎
Gratis ressourcer
Selvkærlighedsmeditation
Denne selvkærligheds-SoulMedi er en nænsom og dybt nærende lydrejse, der inviterer dig ind i mødet med dit dyrebare indre barn; den del af dig, som måske har længtes efter mere omsorg, tryghed, forståelse og kærlig kontakt.
Gennem SoulMedien bliver du guidet til at lande blødere i dig selv, åbne for en mere omsorgsfuld relation til dig selv og mærke den kærlighed, der allerede bor i dig, men som livets erfaringer nogle gange kan få os til at miste kontakten til.
Selvkærlighedsworkshop
Skabt til dig, der ønsker at transformere og hele i dybden gennem regulering af nervesystemet, traumetransformation og omprogrammering af underbevidstheden.
Workshoppen indeholder både undervisning (psykoedukation) og praktiske øvelser. Du får mulighed for at åbne dig dybere for din selvkærlighed, så du kan møde dig selv på mere nænsom, og omsorgsfuld vis.
Indre fred workshop
Workshoppen Fra konflikt til indre fred; hvordan vi skaber harmoni med vores indre dele støtter dig i at skabe fred indeni gennem kontakten til dine indre dele. Du bliver guidet til at skabe mere ro og harmoni indeni ved at møde dine indre dele med nysgerrighed, omsorg og egenkontakt, så de ikke længere behøver at kæmpe om pladsen, men kan blive lyttet til og integreret på en mere kærlig måde.