Kærlig reminder: Alle dine erfaringer har værdi
I denne kærlige reminder får du en stille påmindelse om, at alle dine erfaringer har værdi.
Også dem, du ville ønske, du havde været foruden, dem, du stadig prøver at forstå, og dem, der ikke blev, som du havde håbet.
For intet i dit liv er spildt. Alt det, du møder, mærker, gennemlever og vokser igennem, kan blive en del af din dybere modning, egenkontakt og selvkærlighed.
I episoden inviterer jeg dig til at se dine erfaringer med blidere øjne og huske, at vækst ikke altid er synlig med det samme. Ligesom et træ vokser både over og under jorden, sker din udvikling også i lag, i rødderne, i nervesystemet, i hjertet og i din måde at møde dig selv på.
Denne episode er en gave fra Autentiske Selv Medlemskab, hvor du finder selvterapeutiske værktøjer, SoulMedis, onlinekurser, EFT tapping-videoer og månedlige live tapping-calls, der støtter dig i at transformere smerte til selvkærlighed og skabe et mere autentisk liv.
Lyt med, hvis du har brug for en kærlig påmindelse om, at du ikke er forkert, og at dine erfaringer ikke definerer din værdi, men kan blive en del af din visdom.